Dræberkapitalisme vs intelligent markedsøkonomi

Det er meget hårdt i vores samfund. Dræberkapitalisme vs intelligent markedsøkonomi. Kun én kan vinde.

Når man er født ind i systemet som ung, går der noget tid, før man indser, hvad der foregår omkring en. Det afhænger også meget af, hvordan dit hjem tænker og taler. Og på miljøet, skolen, studierne (hvis man får lov til at læse) og også i høj grad på den økonomiske baggrund, man har. For jo mindre du lægger mærke til, hvad enten det er sundhed, penge, billigt sted at bo, talent, jo mere sandsynligt er det, at det bliver afpresset. I en verden med dræberkapitalisme gælder andre regler end i den intelligente markedsøkonomi.

Det kan være, at du med mange kræfter sparker dig selv fri og opnår noget og kæmper dig ud af den situation, hvor systemet kan gøre, hvad det vil med dig. men du er meget sårbar. Du hænger i en tråd. For hvis politik kan påvirkes på længere sigt, altså købes, så bliver en social markedsøkonomi hurtigt til en kapitalisme, der bliver til turbokapitalisme og derefter hurtigt til dræberkapitalisme. Det er kun naturligt.

For på et tidspunkt er vækst kun mulig gennem ødelæggelse og fortrængning, så alt efter hvor i samfundet man befinder sig, er man afhængig af, at jobbet bevares, at det faglige felt bliver ved med at eksistere, og at visse strukturer får lov at blive. Ellers bliver man fanget, og man glider og mister hurtigt sin værdighed, fordi man er blevet modtagelig for afpresning.

Dræberkapitalisme ødelægger samfundet.

Der kan faktisk ikke komme meget efter dræberkapitalismen. Ikke noget fredeligt eller konstruktivt alligevel. Så vi er nået til slutpunktet. Medmindre vi forsøger at gennemføre det, som meget få politikere stræber efter og begynder at gøre. Det er noget som en intelligent markedsøkonomi. Men det virker kun, hvis vi slutter os til og frigør os fra vores provokerende træghed (i betydningen af ​​følelsesløshed, ufølsomhed, stoicisme, ligegyldighed) og ser, hvor meget hver enkelt kan bidrage til at sikre, at der er en fremtid efter dræberkapitalismen for alle. Vi tror på, at det vil lykkes, og at vi sammen vil slå ind på en ny bæredygtig vej. Så alle får gavn, og vi skaber et win win win samfund. Og den dræberkapitalisme bliver en intelligent markedsøkonomi.

En vis brutalisering af befolkningen tjener systemet og er derfor accepteret.

Sådan ser det i hvert fald ud, for de kræfter, der er og blev betalt regeringenFor at modvirke dette og for at forsvare de reelle værdier, der holder et samfund værd at leve i, har mange i din egen lomme og fortsæt med at gøre det. De lod tingene glide og greb ikke ind, da de sociale medier begyndte at overtage verden. Nu forsøger du desperat at redde, hvad der kan reddes, og socialrådgivere skal forklare børnene i skolen, at man ikke angriber hinanden med knive.

Men tja…. den succes og hensynsløshed, som skaberne af dette sociale medie har handlet med og fortsætter med at handle, overraskede alle. Ikke desto mindre bør vi lære af dette, at den næste massive trussel er meget mindre lumsk og har været annonceret i lang tid. Og igen savnes tiden til at blive aktiv. Bortset fra nogle få mennesker i politik og nogle få mennesker udenfor, kredser de fleste om sig selv, eller i deres nuværende livssituation kan de ikke lade være og spilder den tid, der er tilbage med at handle. Så når det er for sent, som i tilfældet med sociale medier, kan vi pille ved påvirkningen og skaderne. Den intelligente markedsøkonomi kan være vejen ud af slutfasen af ​​dræberkapitalismen. Vi burde give hende denne chance.

Så længe dårlig opførsel belønnes, kan ikke meget ændre sig.

Vi lever i et samfund, der ikke længere fungerer uden hårdhed og hensynsløshed. Mennesker uden et dræberinstinkt kommer ikke langt og vil hurtigt ende i en tilstand af total afpresning. Vores system har skabt produkter, der vækker stor lyst og er ladet med følelsen af ​​at kunne stå over tingene med dette produkt. Og det gør vi alt for.

Lad os tage eksemplet med en firmabil. Disse prestigeobjekter symboliserer, at den, der stiger af, har klaret det. Hvordan stilles der ikke spørgsmålstegn ved. Og om vedkommende har skadet mange andre mennesker især og forårsaget mange lidelser for dyr eller om der er blevet ofret meget natur. Det falder ind under kavalerkriminalitet og "sådan er det bare". Så længe dette ikke afspejles bedre, og ikke flere mennesker frigør sig fra at gøre alt for at have statussymboler, vil det fortsat være særligt vanskeligt at opnå forandring og transformere den nuværende dræberkapitalisme til den intelligente markedsøkonomi.

Livet skal være urørligt.

Etik, moral, medmenneskelighed og medfølelse har længe kun været fundet i overbærenhedshandlinger og hykleriske solidaritetserklæringer. Vi er så langt fra at forstå, hvad vi gør ved verden for at leve, som vi lever. Og hvilke konsekvenser det har for andre mennesker, dyr, naturen og i sidste ende for os selv. Vi har lige fuldstændig mistet af syne, at livet er det største gode, vi har, og at det er ukrænkeligt og skal beskyttes.

Og vi føler ikke behov for konsekvent at modarbejde dem, der bringer og truer livet. Vi foretrækker at kigge væk. At se den anden vej har i mellemtiden ført til tabet af evnen til at gennemskue tingene. Alt dette gør det muligt for systemkræften at fortsætte med at vokse.

Afpresbar og uden kriterier.

De fleste af os er nu åbne for afpresning. Vi kan ikke længere gå vores egne veje Sig nej eller handle selvstændigt, fordi vi er afhængige. Og denne situation er naturligvis ideel for dem, der ønsker at drage fordel af den. Vi er i hænderne på de hensynsløse.

Her til morgen citerede Utopia Götz Werner, dm-grundlæggeren, der går ind for en grundindkomst som en menneskeret.

Spørgsmålet er bare, om vi stadig er i stand til at gøre noget med det privilegium at sige nej. For vi har allerede stort set mistet kriteriet, fordi vi ikke længere lever i den virkelige verden, fordi næsten al information, der invaderer os, er kontrolleret og redigeret. Nogen, der har godt af, at vi tænker, som information får os til at tænke.

Vi ønsker at være som Gud, og vi fejler dybt.

Måske ligger der også en uhyrlig arrogance bag det hele, som mennesket gerne vil være som Gud. Under alle omstændigheder, alle forsøg på at skabe liv, at reproducere en arbejdsverden med teknologi, eller at løse de problemer, vi forårsager med teknologi... De vil altid mislykkes. Og det er vel også ønsket og en god ting.

Bryd dødvandet med respekt, medfølelse og omtanke.

Vi bør acceptere, at vi ikke bare kan skabe livet alene. Og fra da af bør vi vokse en ordentlig respekt for det, vi har. Og en stor ærbødighed over, at du kun kan tage så meget, som du virkelig har brug for, og at du ikke kan forårsage unødig skade.

Dræberkapitalisme er en blindgyde. Alle forsøg på at skabe liv gennem mennesker er kun et forsøg på at opnå evig vækst. Selvom det virkede, ville enden kun blive skubbet ud. For det kan aldrig være holdbart at basere et samfund på at tage det, man har brug for fra andre. Den intelligente markedsøkonomi er på den anden side en lovende vej. Mand kombinerer processer og leder efter symbioser i dem overraskende måde noget opstår, hvor begge sider vinder. Et rigtigt ideal. Væk fra udnyttelsessystemet hen imod det system, hvor man sammen skaber merværdi. Et system kan kun fungere som livsgrundlag på lang sigt, hvis begge sider vinder.

Når vi investerer en brøkdel af energien, laver vi en at muliggøre liv på andre planeter eller konsekvenser af vores dårlige ledelse på jorden, for eksempel ved at ville dæmpe solen med guldstøv i rummet som svar på den globale opvarmning, investere i jordens bevarelse, så ville mange ting være bedre. Og det er den korsvej, vi står ved. Dræberkapitalisme eller intelligent markedsøkonomi. Det er vores beslutning.